Krimi30. november 2020

Eksperter efter smittetal: Skoler må lukkes

Flere eksperter mener nu, at man bør lukke ned for en del klassetrin i december
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dagens smittetal er i den høje ende, lyder det fra en af de eksperter Se og Hør har talt med.

Ifølge dagens smittetal fra Statens Serum Insitut er der 1129 nye smittede og ikke færre end otte dødsfald.

Og nu er flere eksperter altså parate til at lukke helt ned for dele af undervisningen, når vi kommer ind i december.

”Jeg vil melde helt ekstremt ud og sige, at det ikke vil være en dårlig idé at sende 8. og 9.- klasser samt de gymnasiale uddannelser hjem nu, og først få dem tilbage igen efter jul,” siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet til tv2.dk.

Han bakkes op af tidligere direktør i SSI, Nils Strandberg Petersen, der vil lukke ned fra 6. klassetrin og opefter, 14 dage før juleferien ifølge TV2.

Se og og Hør har talt med professor i mikrobiologi fra Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos, som er lidt mere forsigtig i sin udmelding:

- Det kunne man da overveje. Det vil jeg ikke stille mig afvisende overfor. Det skal i givet fald være de steder, hvor der er en faretruende smitteudvikling. Det kunne måske passe med Københavns Vestegn, siger professoren.

Sponsoreret indhold