Krimi9. februar 2022

Eftersøgning af ung pige: Lig fundet i skovområde

17-årige Imogen Tothill blev tirsdag meldt savnet. I dag har politiet fundet en død person
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/imogen.jpg
 Facebook

Tragisk fund i skovområde.

Imogen Tothill blev meldt savnet tirsdag, og siden da politiet haft gang i en større eftersøgning.

Den 17-årige engelske pige kom aldrig hjem tirsdag, og derfor blev hun meldt savnet.

En stor eftersøgning har siden da været i gang, og nu er der kommet nyt i sagen.

I forbindelse med den eftersøgning har politiet fundet en død person i et skovområde.

Det skriver Cheshire politi.

- Betjentene, som søgte efter en savnet teenagepige fra Holmes Chapel, har desværre fundet et lig, siger en talsperson fra politiet og fortsætter.

- Liget blev fundet i et skovområde nær Ravenscroft tidligere i dag onsdag d. 9. februar.

Politiet afventer med at offentliggøre identiteten på den døde person, som dog menes at være 17-årige Imogen Tothill.

Men talspersonen bekræfter dog, at det er en kvindes lig, der er fundet.

Hendes død behandles ikke som mistænkelig, og der vil blive udarbejdet en sag til retsmedicineren, bekræftede Cheshire Politi.

- Vores tanker er med Imogens familie i denne svære tid, udtaler politiet.

Betjentene begyndte eftersøgningen over natten, efter hun blev meldt savnet.

Sponsoreret indhold