Efterskolelærer dræbt: Tiltalte flygtede fra ulykkestedet, mener politiet

LÆS OGSÅ: Efterskolelærer døde, da træ væltede ned på hans bil: Nu begynder sagen mod ni unge
TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk
Tilbage i marts blev en 55-årig mand - som var efterskolelærer - dræbt i Sorø, da et træ væltede ned over hans bil.
Nu skal sagen for retten, hvor ni unge mænd er tiltalt i straffesagen. Det fremgår af sagens anklageskrift, som SE og HØR er i besiddelse af.
Der er tale om unge mænd i alderen 18 til 22.
Ifølge politiet døde efterskolelæreren, da et træ væltede ned over hans bil - en ulykke, som ordensmagten mener er sket ved, at flere af de tiltalte fældede træer tæt på vejen
Men sagens anklageskrift viser også, at to af de tiltalte skulle have flygtet fra Parnasvej, hvor ulykken fandt sted 13. marts.
Helt konkret mener anklagemyndigheden, at de to på Parnasvej - cirka 100 meter nord for Tophøjvej i Sorø - flygtede fra ulykkestedet, selvom de ifølge politiet havde været med til af fælle træer og var vidne om, at et træ havde ramt en bil, hvorved en person kom alvorligt til skade.
Det er også politiets vurdering, at de to unge mænd undlod at hjælpe den 55-årige mand, som var i livsfare.
Ifølge sagens anklageskrift skulle flere af de unge mænd have fældet flere træer 3., 12. og 13. marts, hvorved de tiltales for overtrædelse af straffeloven og hærværk efter straffeloven.
Derudover tiltaltes seks af de ni unge mænd for uagtsomt manddrab, eftersom de ifølge politiet fældede et træ, som var skyld i, at den 55-årige efterskolelære afgik ved døden.
Sagen er berammet og skal for Netten i Næstved senere i december.