Krimi25. november 2024

Efterskoleelever fik et chok: Ukendte gerningsmænd fældede skolens juletræ for øjnene af dem

Elever på Halstedhus Efterskole overværede torsdag aften, hvordan ukendte gerningsmænd fældede skolens 25 meter høje træ
Ukendte gerningsmænd valgte torsdag aften at fælde det smukke juletræ ved Halstedhus Efterskole.
Ukendte gerningsmænd valgte torsdag aften at fælde det smukke juletræ ved Halstedhus Efterskole.
 Foto: Halstedhus Efterskole

Hvert år har eleverne på Halstedhus Efterskole markeret den søde juletid ved at tænde lys i skolens smukke – og hele 25 meter høje – træ.

Lige indtil torsdag aften vel at mærke.

Her valgte to ukendte gerningsmænd nemlig at fælde den 25 meter høje træ – for øjnene af flere efterskoleelever.

Det skriver Ekstra Bladet:

- Jeg er inderligt ked af det. Det er ikke bare et træ, det har en kæmpe betydning for os, siger viceforstanderen på efterskolen Susser Murel til Ekstra Bladet.

Det var for øjnene af flere elever, at de to ukendte gerningsmænd – af endnu ukendte årsager – besluttede sig for at fælde det gamle træ ved efterskolen på Lolland. Efterskolen valgte kort efter at melde sagen til politiet.

Nu står skolen så tilbage uden træ, men forhåbentlig kun for en stund.

Til SE og HØR fortæller forstander Ulrik Murel, at skolen lige nu er godt i gang med at lede efter et nyt og flot træ i Italien. Planen og håbet er, at træet kan nå at komme og blive plantet, inden julen for alvor melder sin ankomst om fire uger.

Sponsoreret indhold