Krimi17. januar 2024

Efterlyst "trussetyv" anholdt: Taget med fingrene i kagedåsen

En 52-årig mand blev tirsdag aften anholdt i et supermarked, hvor han forsøgte at stjæle undertøj - han var i forvejen efterlyst
Dødsfaldet skal nu undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) 
Politiet måtte tirsdag rykke ud til et supermarked i Slagelse, hvor en 52-årig mand havde fyldt jakken med undertøj.
 Foto: Politi

Forbrydelse betaler sig aldrig. Og da slet ikke, hvis du er efterlyst.

Det må næsten være rationalet for en 52-årig mand fra Rødovre, som tirsdag aften blev anholdt i et supermarked i Slagelse.

Her blev han snuppet med flere pakker undertøj under jakken, som han forsøgte at stjæle fra butikken.

Hans foretagende mislykkedes dog, da han blev standset efter at være gået gennem kassen uden at betale for undertøjet.

Den 52-årige mand havde desuden også en ulovlig foldekniv på sig, hvorfor han både blev sigtet for butikstyveri og besiddelse af en kniv.

Efterfølgende viste det sig derudover også, at han var efterlyst i forbindelse med en anden sag om butikstyveri hos en anden politikreds.

Manden blev derfor anholdt og efterfølgende overført til Københavns Vestegns Politi.

Sponsoreret indhold