Krimi6 timer siden

Efterlyst kriminel leger kispus med politiet: Deler videoer på sociale medier

Han løb hurtigere end politiet, da han stak af fra dem i retten. Men efterlyste Mikkel Jensen er ikke bleg for at give folk på de sociale medier et indblik i hans liv på flugt
28-årige Mikkel Jensen, som er efterlyst af politiet, gemmer sig ikke ligefrem på de sociale medier, hvor han flere gange har været aktiv siden han løb fra politiet.
28-årige Mikkel Jensen, som er efterlyst af politiet, gemmer sig ikke ligefrem på de sociale medier, hvor han flere gange har været aktiv siden han løb fra politiet 9. maj.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Kvinde smadrer kælderruder om natten i boligkompleks: - Jeg føler mig utryg i mit eget hjem

- Vi opfordrer ham til at melde sig selv.

Så kontant lyder beskeden fra Midt- og Vestjyllands Politi, som tidligere på måneden efterlyste 28-årige Mikkel Møldrup Jensen.

Ud fra mandens sociale medier virker det dog ikke til, at han har tænkt sig at følge den opfordring - de seneste dage har han delt flere videoer, hvor han fremstår alt andet end bekymret.

8. maj blev han anholdt og sigtet for besiddelse af 250 gram kokain samt besiddelse af 31.000 kroner - penge, som politiet mener stammer fra narkohandel.

Dagen efter skulle han fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Viborg - men her endte han med at tage flugten fra flere betjente.

De seneste dage har han delt flere videoer på de sociale medier, hvor han blandt andet deler sin lokation til at være i "Djurs Sommerland".

I en anden video har han valgt et kryptisk stykke musik til at spille henover:

"You don't have to find me if I'm looking for you, cause I'ma spin round there when there's nothing to do," hvilket kan være en besked til politiet eller andre, der skulle lede efter den efterlyste 28-årige.

Ifølge SE og HØRs oplysninger har Mikkel Jensen i flere år været en del af det kriminelle miljø, og har tidligere været medlem af en københavnsk bandegruppering.

De senere år har han primært opholdt sig i Jylland og til tider under varmere himmelstrøg i blandt andet Marbella og Marokko, viser SE og HØRs research.

Det er dog uvist, hvor han opholder sig for tiden - også for politiet.

- Han er fortsat efterlyst. Vi kan ikke sige noget om den konkrete sag, men efterlysninger bliver prioriteret højt.

- Den efterlystes færden - også på de sociale medier - er selvfølgelig en del af efterforskningen, lyder det fra kommunikationsafdelingen hos Midt- og Vestjyllands Politi til SE og HØR.

Politiet opfordrer fortsat folk til at ringe til dem, hvis de har oplysninger op Mikkel Møldrup Jensen, der ikke vurderes til at være farlig.

Sponsoreret indhold