Krimi6. juli 2021

Mand knivdræbt: Politiet efterlyser denne 25-årige mand

Politiet leder efter en 25-årig mand, der har været efterlyst siden oktober
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/abdallah_ahmad_taha.jpeg
 Foto: Østjyllands Politi

En 25-årig mand, der var efterlyst for et knivdrab i Brabrand i juli 2020, har meldt sig selv. Men politiet leder fortsat efter en anden 25-årig mand, der også har været efterlyst siden oktober.

Der er tale om den 25-årige Abdallah Ahmad Taha. I alt er fire tiltalt i sagen, men Taha er den eneste der endnu ikke er fundet, og han er efterlyst internationalt.

Fire mænd på 22, 25, 25 og 26 år er tiltalt for manddrab, drabsforsøg, grov vold og trusler.

23. juli 2020 var flere personer blevet stukket med kniv på en parkeringsplads ved Lenesvej. Da politiet ankom på stedet fandt de en 42-årig mand, der var ramt af knivstik i låret. Han blev kort efter erklæret død.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

”De fire mænd er tiltalt for manddrab på den 42-årige mand, forsøg på manddrab på den 23-årige mand samt to tilfælde af grov vold mod den 25-årige og 28-årige mand. De er desuden tiltalt for at have truet alle fire forurettede med en pistol,” siger specialanklager.

Det er undervejs i efterforskningen kommet frem, at afdøde og de fire tiltalte har relation til hver sin rocker-/bandegruppering.

”Anklagemyndigheden mener, at opgøret var egnet til at skabe en konflikt mellem de to rocker-/bandegrupperinger, hvorfor der er rejst tiltale efter straffelovens § 81 a, der betyder, at straffen potentielt kan forhøjes til det dobbelte,” siger Jesper Rubow, der desuden vil nedlægge påstand om, at de tiltalte idømmes et opholdsforbud i hele Aarhus Kommune.

Den 25-årige er 25 år, 190 centimter høj og almindelig af bygning.

Du bedes ringe til poltiet, hvis du har oplysninger i sagen.

Sponsoreret indhold