Krimi15. januar 2024

Efterlyst for bedrageri: Brugte stjålet betalingskort i Chanel-butik

Politiet mener, at to kvinder har brugt et stjålet betalingskort til at erhverve sig en dyr taske i designerbutikken på Kongens Nytorv i København
Politiet beder om hjælp til at identificere disse kvinder, der befandt sig i Chanel-butikken i København - formentlig udstyret med et stjålet betalingskort, som de havde anskaffet sig kort før shoppingturen. 
Politiet beder om hjælp til at identificere disse kvinder, der befandt sig i Chanel-butikken i København - formentlig udstyret med et stjålet betalingskort, som de havde anskaffet sig kort før shoppingturen.
 Foto: Politi

Politiet beder nu efter længere efterforskning hjælp til at identificere to kvinder, som de mener har stået bag et tyveri og efterfølgende bedrageri i en Chanel-butik i indre København.

I denne forbindelse udsender de to fotos fra butikkens overvågning af kvinderne, der på adressen Kongens Nytorv 28 foretog et taskekøb med et tilsyneladende stjålet betalingskort.

Det fremgår af Københavns Politis hjemmeside.

Teorien går på, at de to kvinder stjal betalingskortet umiddelbart inden besøget i den dyre mærkevarebutik fredag den 10. marts 2023.

Desuden forsøgte de at købe andre dyre varer i samme forretning, men i dette tilfælde blev betalingen afvist.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-15/chanel-kongens-nytorv-2.png
 Foto: Politi

Den ene af kvinderne beskrives som mørk i huden, kraftig af bygning med langt krøllet hår. Hun har iført brunt træningstøj og en sort t-shirt.

Den anden kvinde beskrives ligeledes som mørk i huden, kraftig af bygning samt langt mørkt hår. Hun havde grå jeans på, samt en grå top og sort dunjakke af mærket Canada Goose.

Politiet opfordrer borgere, der eventuelt måtte have oplysninger i bedragerisagen, om at henvende sig på telefon 114.

Sponsoreret indhold