Krimi3. marts 2022

Efterlyser voksen mand for vold mod dreng

Fyns Politi efterlyser en voksen mand, der tidligere i februar tilsyneladende helt umotiveret slog en dreng i hovedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/efterlyst_vold_mod_barn.png
 Foto: Politi

En voksen mand, der mistænkes for at have alvorlige problemer med sin opførsel, bliver nu efterlyst af Fyns Politi med billede.

15. februar tidligere i år mener politiet nemlig at han, tilsyneladende helt umotiveret, slog en dreng i ansigtet på gaden i Nyborg.

Overfaldet fandt sted på Lille Svanedam ved rundkørslen til Enghavevej i Nyborg 15. februar i år.

Her kom drengen gående sammen med sine forældre og en kammerat.

Helt umotiveret gik den efterlyste voldsmand hen og slog drengen i ansigtet, og forlod efterfølgende stedet ad Svanedamsgade i retning mod Kronprinsensgade.

Politiet beskriver gerningsmanden som:

Mand, 45-50 år gammel, lys i huden, skaldet, gråt skæg og cirka 180 centimeter høj. Han var iklædt blå dynejakke og sorte jeans og bar i forbindelse med overfaldet en Rema 1000 pose i hånden.

Billedet af manden er indhentet fra Rema 1000 i Svaneparken i Nyborg, hvor politiet har en kraftig formodning om, at gerningsmanden umiddelbart inden overfaldet handlede.

Oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på telefon 114 eller på mail til fyn@politi.dk.

https://imgix.seoghoer.dk/efterlyst_vold_mod_barn.png

Har du set eller kender du manden, så kontakt politiet på telefonnummer 114. Foto: Politi

Sponsoreret indhold