Krimi8. september 2022

Efterlyser vidner: 83-årig dame overfaldet

En 83-årig dame blev onsdag formiddag udsat for et voldeligt overfald, da hun blev skubbet i brystet af en yngre mand

Onsdag formiddag blev en 83-årig dame udsat for et voldeligt overfald i Nykøbing Falster.

Damen stod 10.34 i et fodgængerfelt på Engboulevarden i Nykøbing F. og ventede på grønt lys, da hun af uvisse årsager pludselig blev skubbet hårdt i brystet af en yngre mand, der kom gående over for rødt lys.

Kvinden faldt efter skubbet bagover og slog hovedet ned i jorden.

Den 83-årige dame blev herefter kørt på sygehuset med en ambulance, hvor hun fik behandling for sine skader.

Et vidne på stedet fulgte efter gerningsmanden, men han mistede ham af syne omkring Slotsbryggen.

Politiet vil meget gerne i kontakt med vidner til episoden, og modtager meget gerne information om hvem gerningsmanden er eller hvor han befinder sig.

Gerningsmanden beskrives som:

25 til 35 år gammel, 170-175 centimeter høj, mørkt skulderlangt fedtet hår, lys i huden, talte udenlandsk og var iført sort tøj.

Politiet kan kontaktes på 114.

Sponsoreret indhold