Krimi21. september 2022

Efterlyser to røvere: Truede offer med pistol ved station

Københavns Politi efterlyser to mænd for røveri ved Flintholm station, hvor en mand blev udsat for vold og truet med en pistol
Københavns Politi efterlyser to mistænkte gerningsmænd, der 4. september begik et røveri tæt ved Flintholm station. 
Københavns Politi efterlyser to mistænkte gerningsmænd, der 4. september begik et røveri tæt ved Flintholm station.
 Foto: Politi

4. september i år begik to mænd et groft røveri af en 20-årig mand.

Her truede gerningsmændene offeret med en pistol og udsatte ham for vold, før de frarøvede ham hans kontanter.

Røveriet fandt sted på en sti tæt ved Flintholm Station natten til den 4. september omkring klokken 02.00.

De to gerningsmænd henvendte sig til den forurettede og spurgte om et par cigaretter, som de også fik.

Herefter indledte offeret en samtale med de to røvere, der kort efter beordrede det 20-årige offer til at gå ned af en nærliggende sti.

Her blev han truet med en pistol, udsat for vold og frarøvet sine kontanter.

De to røvere forlod herefter stedet i en ukendt retning.

Gerningsmændene beskrives som:

A:

Mand, 17-19 år gammel, cirka 170 centimeter høj, spinkel af bygning, mellemøstlig af udseende med lidt skæg. Han talte dansk med lidt accent.

På gerningstidspunktet var han iført sort dunjakke med hætte på trukket over hovedet, sorte bukser og hvide sko af mærket Nike.

B:

Mand, 23 år gammel, cirka 180 centimeter høj, spinkel af bygning, mellemøstlig af udseende med mindre skægvækst og mørkt krøllet hår med fade. Han talte dansk med lidt accent.

Han var iført en sort Nike hættetrøje, hvor hætten var rød indvendig, samt sorte træningsbukser af mærket Adidas.

Sponsoreret indhold