Krimi22. december 2020

Efterlyser Per: Kan være farlig

Den 26-årige mand er sidst set 16. december
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/per_s.png
 Politifoto

26-årige Per Sørensen er efterlyst af Fyns Politi.

Han er sidst set 16. december klokken 22.40, da han forlod Psykiatrisk Afdeling Middelfart, hvor han er domsanbragt.

Per Sørensen kan være til fare for andre. Ser man den unge mand skal man ikke tage kontakt.

Han kan nemlig være farlig og reagerer utilregneligt, når han er ikke får sin medicin, og derfor er både hans læge og familie bekymrede for ham, nu hvor han ikke er på den psykiatiske afdeling.

Politiet har offentliggjort et fem år gammelt billede, der dog bør være vellignende.

Han beskrives om dansk, 176 centimenter høj og kraftig af bygning. Han har mellemlangt mørkt hår, brune øjne og ikke noget skæg.

Tøjmæssigt var han iført en sort jakke og grå joggingbukser, da han forlod den psykiatriske afdeling.

Han har ikke noget netværk, og politiet har uden held ledt de få steder, hvor han kunne være.

Per Sørensen er oprindeligt fra Esbjerg og har familie i det vestjyske.

Sponsoreret indhold