Krimi3. januar 2022

Efterladt baby fundet nytårsaften: Seddel afslører trist sandhed

En nyfødt baby blev fundet efterladt i frysende temperaturer nytårsaften – sammen med en seddel, der forklarede den triste historie bag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Nytårsaftensdag gjorde en borger ved navn Roxy Lane et opsigtsvækkende fund ved sit hjem i Fairbanks i den amerikanske delstat Alaska.

I en papkasse, der stod ved kvindens hjem, lå en nyfødt og efterladt baby, der var svøbt i tæpper. Ved siden af babyen lå en håndskreven seddel, der forklarede, hvorfor den nybagte mor havde efterladt sin baby.

”Please hjælp mig”, lyder det indledningsvis i det håndskrevne brev.

”Jeg blev født i dag, den 31. december 2021 klokken 6 om morgenen, jeg er født 12 uger for tidligt. Min mor var 28 uger henne, da hun fødte mig. Mine forældre og mine bedsteforældre har ikke mad eller penge nok til at opfostre mig. De ønskede ALDRIG at gøre det her”, lyder det videre i det håndskrevne brev, som altså blev fundet ved siden af den lille baby.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/design_uden_navn_5_1.png
Babyen blev fundet sammen med en håndskreven seddel.
  Foto: Facebook

Babyen blev fundet sammen me en håndskreven seddel. Foto: Facebook

”Min mor er så knust over at skulle gøre dette. Please tag mig og find EN KÆRLIG FAMILIE til mig. Mine forældre beder til, at nogen finder mig. Mit navn er Teshawn.”

Den nyfødte baby blev hurtigt hastet på hospitalet, hvor lægerne kunne konstatere, at den efter omstændighederne – og trods temperaturer langt under frysepunktet – havde det godt.

Ifølge det amerikanske medie New York Post er det endnu ikke lykkedes at finde frem til babyens biologiske forældre.

Det tyder på, at forældrene ikke kender til Alaskas såkaldte ”Safe Haven Law”, der gør det muligt for forældre at aflevere deres nyfødte børn på et lokalt hospital, kirke eller politistation.

Det lille barn er nu i myndighedernes varetægt.

Sponsoreret indhold