Krimi 9. januar (opd. 9. januar)

Efterforskning af Sidney Lee's dødsfald afsluttet: Frikender politiet

Ifølge Den Uafhængige Politiklagemyndighed har politiet ikke begået noget strafbart i forbindelse med Sidney Lee's død
Der er ikke blevet begået noget strafbart i forbindelse med Sidney Lee's død. Han gik bort 16. maj sidste år.
Der er ikke blevet begået noget strafbart i forbindelse med Sidney Lee's død. Han gik bort 16. maj sidste år.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Den ukronede realitykonge Sidney Lee afgik ved døden 16. maj sidste år.

Siden har hans dødsfald været under efterforskning af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, fordi der var betjente til stede, da han gik bort.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Nu er politiet dog blevet fuldstændig frikendt, og der skulle ikke være blevet begået noget strafbart i forbindelse med realitystjernens død, er det blevet vurderet.

Det skriver Newsbreak.dk:

- Statsadvokaten i København har truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen i sagen.

- Baggrunden for afgørelsen er, at Statsadvokaten i København ikke har fundet, at der er en rimelig formodning om, at politiet har begået noget strafbart, skriver Statsadvokaten for København til Newsbreak.dk.

Sidney Lee, hvis borgerlige navn var Sidney Hassel Hansen, døde 16. maj om formiddagen sidste år. Han blev blot 43 år gammel.

Dødsårsagen er endnu ukendt for offentligheden, men sagen blev efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, fordi betjente fra Københavns Politi var til stede ved episoden.

Sidney Lee og Gustav ved Reality Awards i 2014.
Foto: Aller Media DK

Dermed overgik sagen automatisk til klagemyndigheden, som det er kutyme, når en person afgår ved døden eller kommer alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, ellers mens personen er i politiets varetægt.

Sponsoreret indhold