Krimi1. juli 2022

Efter voldtægt på Roskilde: Efterlyser "vanvittigt vigtigt vidne"

I forbindelse med en sag om voldtægt af en 18-årig pige på Roskilde Festival efterlyser politiet et "vanvittigt vigtigt vidne"
Efter en uge med fulde festivalgæster og bagende temperaturer ser Dyrskuepladsen ved Roskilde nu således ud. Foruden venter et større oprydningsarbejde, der tager flere måneder. Først til oktober er det sidste festivalskrald fjernet.
Politiet efterlyser vigtigt vidne i forbindelse med voldtægtssag på Roskilde Festival.
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

En 18-årig kvinde blev torsdag nat udsat for en voldtægt på Roskilde Festival.

Voldtægten skete på et toilet i området mellem Orange scene og Arena på festivalpladsen.

Kvinden formåede at gøre så stor modstand ved at slå og sparke manden, at manden muligvis kan have synlige skader i ansigtet.

I forbindelse med tumulten endte den forurettede og voldtægtsmanden uden for toiletbåsen, hvor en kvinde gik hen og talte med den forurettede.

Den kvinde vil politiet meget gerne i kontakt med, da hun kan være vigtig i opklaringen af sagen.

»Den her kvinde, som var til stede, og kom hen og talte med den forurettede, er et vanvittigt vigtigt vidne, som vi håber at komme i kontakt med hurtigst muligt«, siger Charlotte Tornquist, politiassistent ved Midt- og Vestsjællands Politi til politiken.

Kvinden og andre vidner i sagen opfordres kraftigt til at kontakte politiet på 114 med deres information.

Det kan være kritisk for opklaring af sagen, forklarer politiet.

Sponsoreret indhold