Krimi28. februar 2024 (opd. 28. februar 2024)

Efter ulykke: Barn afgået ved døden

Ulykken skete tilbage i februar, da en bilist kørte frontalt ind i en bil, hvor barnet, en søskende og barnets mor befandt sig
En ung mand er sigtet for hensynsløs kørsel og for at forvolde fare - et otte måneder gammelt barn er nu afgået ved døden efter ulykken.
En ung mand er sigtet for hensynsløs kørsel og for at forvolde fare - et otte måneder gammelt barn er nu afgået ved døden efter ulykken.
 Foto: Presse-fotos

LÆS OGSÅ: 19-årig sigtet for hensynsløs kørsel efter to børn kom til skade i uheld

Et otte måneder gammelt barn er afgået ved døden efter en alvorlig trafikulykke i Hasselager 15. februar.

Det oplyser Østjyllands Politi til Aarhus Stiftstidende.

Ulykken skete, da en bilist kørte frontalt ind i en bil, hvor barnet, en søskende og barnets mor befandt sig.

Efter ulykken krævede anklagemyndigheden bilisten, som er en 19-årig mand, varetægtsfængslet.

Han er sigtet for hensynsløs kørsel og for at forvolde fare, har det tidligere været fremme.

Retten i Aarhus vurderede dog ikke, at der var en grundlag for at varetægtsfængsle manden.

Østjyllands Politi skriver til Aarhus Stiftstidende, at man fortsat efterforsker sagen, og at politiet på nuværende tidspunkt ikke har flere kommentarer.

Sponsoreret indhold