Krimi21. december 2023

Efter skyderi i Prag: Kontakt pårørende

Udenrigsministeriet opfordrer danskere i Prag til at holde sig fra Jan Palach-pladsen og kontakte sine pårørende

Indtil videre er mindst 15 mennesker dræbt og 25 sårede efter et skyderi i Prag torsdag eftermiddag.

Skyderiet fandt sted på et universitet i Prags gamle bydel på Jan Palach-pladsen. Kort efter klokken 15 meddelte det tjekkiske politi først om skyderiet.

I den forbindelse skriver det danske Udenrigsministeriets Borgerservice på X, at danskere skal holde sig væk fra området og blive indendørs samt holde sig opdateret via medierne og myndighederne.

Ifølge B.T. opfordrer Udenrigsministeriet derudover danskere i Prag til at kontakte sine pårørende derhjemme for at lade dem vide, at man er okay.

Gerningsmanden er ifølge tjekkisk politi blevet "elimineret".

Sponsoreret indhold