Krimi18. november 2020

Efter ramadan-sang: Højskolesangbogen sælger som aldrig før

Den nye version af Højskolesangbogen har på fem dage solgt 75.000 eksemplarer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hoejskolesangbogen.jpg
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Allerede før den nye version af Højskolesangbogen ramte markedet, skabte den debat.

Her fik den kritik af blandt andre Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard for at have inkluderet en sangen "Ramadan i København" af Isam B.

Det til trods, eller måske på grund af den store mediebevågenhed, har den nye version på kun fem dage solgt 75.000 eksemplarer.

Bjarke Larsen, der er forlagschef på forlaget Pressto og tidligere redaktør for branchebladet Bogmarkedet, fortæller, at det er få udgivelser forundt.

- Et salgstal på 75.000 på fem dage er voldsomt imponerende. Det er kun ganske få bøger i Danmark, som hvert år kommer op på det niveau. Vi skal her sammenligne med de bedst sælgende krimier af Jussi Adler Olsen og den slags, siger han.

Udover at have inkluderet en sang om ramadanen, skabte højskolesangbogen også overskrifter, da det kom frem, at Shu-bi-duas sang fra 1978 "Danmark" blev fjernet.

Sangen "Danmark" var dog også blevet kritiseret for at have lyrikken "De varme lande er noget lort", det til trods for at teksten er sarkastisk.

Overfor Radio 4 forklarede formanden for udvalget bag Højskolesangbogen Jørgen Carlsen dog, at sangen ikke var blevet fjernet på grund af kritikken.

Sponsoreret indhold