Krimi10. februar 2024

Efter gennembrud i Hanne With-sagen: Politiet undersøger otte sager med ny dna-metode

Politiet undersøger otte såkaldte cold case-drabssager med den nye dna-metode, der førte til anholdelsen af en 53-årig mand i sagen om drabet på Hanne With
Den 23-årige Hanne With blev dræbt nytårsnat 1989/90 i sin lejlighed i Fensmarksgade. Dna-spor ført til anholdelse af en 53-årig mand som den 7. februar 2024 blev en fremstillet i grundlovsforhør sigtet for drabet på 23-årige Hanne With.
Den 23-årige Hanne With blev dræbt nytårsnat 1989/90 i sin lejlighed i Fensmarksgade. Dna-spor ført til anholdelse af en 53-årig mand som den 7. februar 2024 blev en fremstillet i grundlovsforhør sigtet for drabet på 23-årige Hanne With.
 Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix

Med mulighed for dna-slægtskabssøgning har politiet fået et stærkt kort på hånden, når det kommer til at efterforske drabssager.

Og sagen om Hanne With er langt fra den eneste uopklarede drabssag, hvor politiet bruger den nye dna-metode.

Til DR fortæller Henrik Sønderby, der er ledende politiinspektør hos National Enhed for Særlig Kriminalitet, at Hanne With-sagen bestemt ikke er den eneste, der granskes på ny, efter det blev muligt for politiet at benytte sig af dna-slægtskabssøgning.

– Vi har siden november 2022 kørt et pilotprojekt, hvor vi med fem politikredse kigger ned i otte forskellige drabssager – såkaldte cold cases (henlagte sager, red.), fortæller han til mediet.

Politiinspektøren ønsker ikke at uddybe, hvilke andre sager der er tale om.

I sagen om Hanne With var der i politiets registre et match med en søn til den 53-årige sigtede, der ledte til anholdelsen af den nu sigtede slagter.

Hør mere i Hanne With-sagen i podcasten herunder:

Sponsoreret indhold