Krimi17. august 2023

Efter fund af børne-pornografi: Komiker Tom Binns slipper for fængsel

Den britiske komiker Tom Binns undgår at ryge i fængsel, efter der blev fundet tusindvis af billeder af børneporno på flere elektroniske enheder.
Tom Binns er blevet idømt en betingetfængselsstraf. 
Tom Binns er blevet idømt en betingetfængselsstraf.
 Foto: MEGA

Tom Binns slipper for at skulle i fængsel, efter han blev taget i at have mere end 35.000 pornografiske billeder af børn.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt Mirror.

Komikeren erklærede tilbage i november sidste år sig skyldig i fem forhold omhandlende fremstilling af børneporno og et forhold om at være i besiddelse af et ulovligt billede.

53-årige Tom Binns, der er kendt fra tv-programmet "8 Out Of 10 Cats Does Countdown" og hans karakter "DJ Ivan Brackenbury", er torsdag blevet idømt en betinget dom.

Komikeren har selv forklaret, at han ved uheld, da han forsøgte at downloade voksen-porno, også kom til at hente børnepornografi.

- For over to år siden, mens jeg var påvirket af en overdosis af receptpligitg ADHD-medicin, som forårsagede OCD, downloadede og slettet en stor mængde voksen-porno over en kort periode. Disse downloads ser ud til at have indeholdt børneporno, hvilket jeg hverken har søgt eller ønsket.

Han fastholder, at han ikke er seksuelt tiltrukket af børn.

Forklaringen holdt dog ikke i retten, men dommeren vurderede, at Tom Binss ikke er en trussel for offentligheden, og det er usandsynligt, at han vil begå endnu en forbrydelse.

Han blev derfor idømt en betinget dom på 15 måneder, og derudover skal komikeren registreres som seksualforbryder de næste 10 år.

Sponsoreret indhold