Krimi24. marts 2023

Efter evakuering af butikscenter: Politiet opfordrer unge til at henvende sig

Hvis du var en af de unge mennesker, der torsdag løb rundt med legetøjsvåben i shoppingcenteret Borgen, bedes du kontakte Syd og Sønderjyllands Politi
Borgen i Sønderborg blev torsdag evakueret, da politiet havde modtaget en anmeldelse om en person med en revolver. 
Borgen i Sønderborg var torsdag evakueret, da politiet modtog en anmeldelse, om at en person var set med en revolver.
 Foto: Presse-Fotos

Torsdag eftermiddag blev det sønderjyske shoppingcenter Borgen i Sønderborg evakueret efter en anmeldelse, om at en person var set med en revolver i centeret.

Derfor opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi nu de unge mennesker, der torsdag løb rundt i centeret med legetøjsvåben, til at henvende sig.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Opfordringen sker som et led i efterforskningen, da politiet har gennemset overvågningsmateriale fra centeret, der dokumenterer, at to personer løb rundt og legede med legetøjsvåben, hvilket kan være strafbart.

Personerne, der er tale om, er to unge mænd, men disse er endnu ikke identificeret.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen torsdag klokken 15.49 fra en borger, der havde set en ung mand i shoppingcentret med en revolver.

Af sikkerhedsmæssige årsager blev centret evakueret. Men efter få timer var situationen igen normal, og folk kunne igen handle ind i centeret.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold