Krimi12. april 2024 (opd. 12. april 2024)

Efter eksplosion i rækkehus: Finder større antal dåser med tørshampoo

Fem personer, der var i rækkehuset, kom alvorligt til skade under eksplosionen
Nordsjællands Politi vil senere fredag komme med en opdatering i sagen om eksplosionen i et hus i Helsinge torsdag aften.
Nordsjællands Politi vil senere fredag komme med en opdatering i sagen om eksplosionen i et hus i Helsinge torsdag aften.
 Foto: Presse-fotos.dk

Et større antal dåser med tørshampoo er fundet i et rækkehus i Nygade i Helsinge, hvor en eksplosion fandt sted kort før 19.30 på første sal torsdag aften.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Her kom en pige på 10 år, tre piger på 13 år og en kvinde på 44 år alvorligt til skade, hvoraf flere er kommet "meget alvorligt" til skade, lyder det.

Vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi Anne Alsøe oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at dåserne formentlig er årsag til eksplosionen og den efterfølgende brand.

- Der er fundet et større antal dåser tørshampoo på stedet, og vi arbejder derfor ud fra en teori om, at det er uforsigtig omgang med disse i kombination med brug af lightere, der har forårsaget branden.

Tørshampoo er et hårprodukt, der kan rengøre håret uden at bruge vand eller sæbe. Derfor kommer det i en sprayflaske, ligesom eksempelvis hårlak.

Den endelige årsag til branden kan ifølge hende først klarlægges helt, når resultaterne af de tekniske undersøgelser er kommet, og når politiet har afhørt de involverede.

En 43-årig mand kom desuden lettere til skade, efter at han hjalp børnene og kvinden ud af lejligheden.

- Der er udvist ualmindelig stor handlekraft, og der er ingen tvivl om, at det kunne vær gået meget værre for de involverede, hvis han ikke havde reageret så reageret så resolut, lyder det fra Anne Alsøe.

Af hensyn til tavshedspligten kan Nordsjællands Politi ikke give yderligere oplysninger om de tilskadekomnes tilstand.

Sponsoreret indhold