Krimi24. september 2022

Efter drab i vandpibebutik: 20-årig sigtet

Københavns Politi oplyser, at en mand skal for retten for drabet på en 24-årig mand
Skyderi på Frederikssundsvej
En 24-årig mand mistede livet, da en gerningsmand skød affyrede skud i en vandpibebutik mandag den 12. september.
 Foto: presse-fotos.dk

En 20-årig mand er blevet anholdt og sigtet for at have dræbt en 24-årig i en vandpibebutik på Frederikssundsvej. Drabet skete tidligere på måneden.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

- En 20-årig dansk mand fremstilles i dag i grundlovsforhør for lukkede døre. Han er sigtet for drabet begået den 12. september i en butik på Frederikssundsvej 25, lyder det.

For ti dage siden efterlyste politiet den formodede gerningsmand.

I efterlysningen blev den mistænkte beskrevet som spinkel og mørkklædt.

Om det er tip fra offentligheden i forbindelse med efterlysningen, der har ført til anholdelse, er ikke oplyst.

Grundlovsforhøret mod den sigtede mand ventes at gå i gang ved Københavns Byret omkring klokken 14.30.

Den 24-årige befandt sig inde i butikken, da gerningsmanden kom ind og affyrede flere skud. Den 24-åriges liv stod ikke til at redde.

Sponsoreret indhold