Krimi28. januar 2021

Efter corona-drama: Nu fortsætter retssagen mod tv-kendis

For to uger siden blev sagen mod en kvindelig tv-kendis pludselig stoppet på grund af corona, men i dag fortsætter retssagen mod kvinden der har alvorlige tiltaler på sig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191123-072134-5_28mb_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Den tidligere tv-vært tog for to uger siden - sammen med fem unge mænd – plads på anklagebænken i retten i Svendborg.

Sagen blev pludseligt afbrudt, fordi en tilhører i salen rejste sig op og meddelte, at han netop havde fået at vide, at han havde corona.

De unge mænd blev ifølge Fyns Politi instrueret af den kvindelig tv-kendis til at begå røveri og hærværk mod hendes tidligere kæreste.

Hun har siddet varetægtsfængslet siden 10. september og nægter sig - ligesom de unge gutter - skyldig i tiltalen.

Under sidste retsdag forklarede en 22-årig medtiltalt mand, at han troede, at han og de andre drenge bare skulle hjem til ekskæresten for at hente nogle af kvindens ting.

Aftenen forinden skulle tv-værten dog ifølge anklageskriftet have overtalt sine medtiltalte til at begå røveri og hærværk mod ekskæresten på hans adresse i Svendborg.

Da de unge mænd ankom til ekskærestens adresse sent om aftenen den skæbnesvangre dag gik det angiveligt mere vildt for sig, end den 22-årige ifølge sin egen forklaring havde forestillet sig.

Én af de unge mænd slog en hånd gennem en skabslåge, ligesom ekskæresten ifølge anklageskriftet også blevet truet.

  • - Du skal takke ham for, at han ikke slår dig ihjel.

  • - Hvis du siger noget til nogen, eller hvis du flytter dig, så slår jeg dig fandeme ihjel.

Tæskeholdet kastede efterfølgende ifølge politiets ekskæresten iPad, iPhone, router og bilnøgæer i et fyldt badekar og forlod ejendommen med flere hestepas, en bærbar computer og ekskærestens NEM-ID.

Efterforskningen har vist, at det angiveligt var en heftig konflikt mellem tv-værten og ekskæresten, der skulle have udløst den voldsomme handling.

Det viser blandt andet sms-beskeder.

Ifølge tiltalen begik den ene af de tiltalte sammen med to andre kammerater på 18 og 19 år et nyt overfald på manden 28. august, hvor det igen var den tidligere tv-vært der instruerede dem i, hvordan de skulle gøre.

Hun udstyrede dem angiveligt med strømpistol, et jernrør og et reb til at binde manden med. Ifølge tiltalen skulle han mishandles med de to våben, men da de tre unge nåede hen til ejendommen, opgav de at bruge deres medbragte våben.

Planen var ifølge anklageskriftet også, at ekskærestens nye kæreste skulle udsættes for vold.

De tre unge gutter trængte endnu engang iført deres elefanthuer ind i huset.

Her tildelte de manden flere knytnæveslag i ansigtet, mens hans samleverske blev slået en gang i hovedet med knyttet hånd.

I sidste øjeblik er der kommet to anklagepunkter ind i anklageskriftet. Det handler om, at kvinden har kørt på uforsvarlig vis. Hun blev standset på Svendborgmotorvejen, efter hun havde kørt slingrende.

Hun var ifølge anklageskriftet påvirket af blandt andet medicin. Hun erkender dette forhold, men nægter altså at have orkestreret overfaldene på ekskæresten.

Efter planen falder dom mandag i næste uge.

Sponsoreret indhold