Krimi4. marts 2021

Eddie blev dræbt og brændt: Nu er to mænd tiltalt

Nordjyllands Politi har rejst tiltale mod to mænd for drabet på en 39-årig mand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/81358-548680_2.jpg
 Foto: Local Eyes - arkivbillede

39-årige Eddie Karl-Johan Christensen blev mellem den 9 og 11 maj sidste år ifølge politiet brutalt myrdet på en ejendom nordvest for Frederikshavn.

To mænd på 53 og 45 år er nu blevet tiltalt for i forening eller efter forudgående aftale at have dræbt den 39-årig mand.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Efterfølgende skulle mændende have lagt liget på et brændende bålsted.

”Det har været en langvarig, grundig og kompliceret efterforskning, der nu har fundet sin afslutning – og det er udmøntet i en tiltale mod de to personer.”, siger specialanklager ved Nordjyllands Politi Kim Kristensen.

Den 53-årige mand bliver ligeledes tiltalt for hærværk, fordi politiet mener, at han skød og dræbte offerets hund.

Eddies elskede hun, Rocko, blev ifølge Ekstra Bladet fundet gravet ned på landejendommen godt en måned efter drabet på den 39-årige mand.

Sagen er berammet til den 18. juni og 23. – 25. juni 2021 samt den 5. juli og 7. – 9. juli 2021.

En 47-årig britisk kvinde har tidligere været varetægtsfængslet. I sidste uge blev der opgivet en påtale for medvirken til drab.

- Det har været en kompliceret sag at efterforske, og derfor har det taget særligt lang tid at få afdækket blandt andet kvindens rolle i forløbet, og efterforskningen har ikke tilvejebragt noget bevis for, at hun har haft en rolle i forbindelse med drabet. Derfor er der sket påtaleopgivelse, siger specialanklageren.

Anklagemyndigheden tager forbehold for, at der kan ske udvisning af de tiltaler, der begge er svenske statsborgere.

Sponsoreret indhold