Krimi4. juni 2025 (opd. 4. juni 2025)

Ebbe Preisler tog livet af sin kone: Nu er han selv død

SE og HØR snakkede forleden med Ebbe Preisler. Nu er han afgået ved døden
Ebbe Preisler slog sin syge kone ihjel og forsøgte efterfølgende at tage sit eget liv. En aftale de havde lavet sammen. Han beskriver nu sig selv som genfødt og kæmper for retten til at bestemme over egen død.
Ebbe Preisler var sigtet i en sag om at slå sin egen kone ihjel. Nu er han afgået ved døden.
 Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ebbe Preisler: - Mariann savner jeg naturligvis hver dag

Ebbe Preisler, der har siddet varetægtsfængslet for drabet på sin kone, Mariann Preisler, er onsdag afgået ved døden.

Det oplyser børnene Jonas og Louise Preisler i et opslag på det sociale medie Facebook ifølge TV 2.

Af opslaget fremgår det, at han "selv valgte at tage herfra", og at familien respekterer beslutningen.

Ebbe Preisler blev løsladt i begyndelsen af 2024, men han var fortsat sigtet for drabet på sin kone.

I februar fortalte Ebbe Preisler ifølge TV 2, at han ventede på at modtage et anklageskrift i sagen.

Han blev 82 år.

Mariann Preisler døde på et plejehjem på Frederiksberg tidligt om morgenen 27. december 2023. Ebbe Preisler havde givet hende en dødelig dosis metadon.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

SE og HØR talte med Preisler forleden: - Jeg er meget alene nu

Ebbe Preisler har siden juledagene forrige år haft en anklage om manddrab hængende over hovedet, efter han tog livet af sin hustru Mariann med en dødelig dosis metadon.

Den 82-årige filminstruktør har fra starten erkendt, at han tog livet af sin kone, men han mener, at det var et medlidenhedsdrab.

Hans kone var nemlig alvorligt syg med Parkinsons, og havde bedt ham om at tage livet af hende - hun kunne blandt andet ikke gå, led af demens og havde problemer med korttidshukommelsen.

SE og HØR snakkede for nyligt med Ebbe Preisler om den kommende retssag og hans liv uden hustruen gennem 50 år, Mariann.

Her fortalte han åbenhjertigt, at det hårdeste var at leve videre uden hustruen.

- Jeg lever meget alene nu. Og det passer mig ikke ret godt, men jeg tager en dag ad gangen.

- Heldigvis har jeg nogle vidunderligt søde børn og en masse gode venner, som er gode til at komme og besøge mig, og det hjælper, lød det fra Ebbe Preisler.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Selv om det er halvandet år siden, at Ebbe Preisler tog livet af sin kone, havde Københavns Politi og anklagemyndigheden endnu ikke rejst tiltale mod den 82-årige dokumentarist.

Ifølge Ebbe Preisler skyldtes det, at politiet ikke kunne finde beviser nok mod ham.

- Hver morgen lægger de sagen nederst i bunken, udtalte Ebbe Preisler.

Sponsoreret indhold