Krimi2. april 2020

Dystre tal fra USA: Så mange er døde i løbet af et døgn

Antallet af døde med COVID-19 i USA fortsætter med at stige. I løbet af det seneste døgn sætter landet en trist rekord med 884 registrerede dødsfald
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/new_york_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Først hærgede den Kina, så Italien og Spanien. Og nu er turen for alvor kommet til USA.

Den frygtede coronavirus spreder sig lige nu med lynets hast i flere amerikanske delstater. Og landet har de seneste dage oplevet en drastisk stigning både i antallet af døde og smittede.

Det viser en ny opgørelse fra Johns Hopkins University natten til torsdag dansk tid.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/elmshurst_hospital.jpg
 (Foto: MEGA)

Billeder fra Elmhurst Hospital i Queens, New York City. Foto: MEGA

Her er det kommet frem, at der er 884 registrerede dødsfald det seneste døgn.

Blandt ofrene er en blot seks uger gammel baby.

Det er anden dag i træk, at USA har registreret over 800 dødsfald på blot 24 timer.

Interaktivt kort fra John Hopkins University

I alt har landet nu samlet 5.100 dødsfald, mens over 213.000 mennesker er konstateret smittet med virussen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/donald_trump_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Trump forlængede for nylig den sociale distancering frem til 30. april. Arkivfoto: MEGA

Det amerikanske dødstal er det tredjehøjeste i verden kun overgået af Spanien med over 9.000 døde og Italien, der har over 13.000 døde.

Hårdest ramt er delstaten New York, hvor hovedstaden New York City er hårdt plaget af coronavirus. Her er der i skrivende stund registreret mere end 1.300 dødsfald. De seneste dage er der dukket uhyggelige video op, der viser, hvordan sundhedsmyndighederne må fjerne de mange lig med hjælp fra gaffeltrucks.

Den amerikanske præsident Trump gik søndag aften på talerstolen for at informere landets i alt 327 millioner indbyggere om den alvorlige situation:

- Hvis USA kan holde dødsfaldene nede på mellem 100.000 til 200.000 mod potentielle 2,2 millioner, vil det betyde, at vi har gjort et godt stykke arbejde, sagde Donald Trump blandt andet.

Sponsoreret indhold