Krimi10. oktober 2022

Dropper anke mod dansk mand i sag om færgedrab

En dansk mand blev sidste sommer frifundet for et drab begået helt tilbage i 1987 - nu dropper den finske anklagemyndigheden anken mod manden
Manden i det nålestribede jakkesæt slipper for en tur i den finske landsret. Han blev sidste sommer frikendt for et drab begået tilbage i 1987 på færgen Viking Sally.
Manden i det nålestribede jakkesæt slipper for en tur i den finske landsret. Han blev sidste sommer frikendt for et drab begået tilbage i 1987 på færgen Viking Sally.
 Foto: Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix

Det juridiske efterspil i en årtier gammel drabssag har fået sat et punktum for danske Herman Himle.

Det oplyser Herman Himles advokater, Martina Kronstrøm og Henrik Hasseris Olesen, mandag morgen.

Herman Himle blev sidste år frifundet for drab på 20-årige Klaus Schelke og drabsforsøg mod 22-årige Bettina Taxis begået om bord på færgen "Viking Sally" en sommernat i 1987.

I første omgang ankede anklagemyndigheden dommen, men efter endnu en afvisning af at bruge tre gamle afhøringer af Herman Himle som bevismateriale i sagen, har anklagemyndigheden helt opgivet at anke sagen.

Danskeren nægter at stå bag forbrydelsen. Han er ifølge sine advokater "glad for endelig at kunne lægge denne sag bag sig."

Det var i august, at anklagemyndighedens forsøg på at få de gamle afhøringer med i sagen blev afvist i Hovretten, der svarer til den danske landsret.

En dommer i byretten havde også tidligere afvist at lade afhøringerne blive lagt frem. Det skyldes, at Herman Himle ikke havde en advokat ved sin side, da han angiveligt tilstod at have overfaldet det sovende par.

I retten i juni argumenterede anklager Heidi Röblom for, at forbuddet mod at bruge beviserne bør ophæves i ankesagen, fordi Herman Himle var tilstrækkeligt informeret om sin ret til juridisk bistand.

Modsat gjorde forsvarer Martina Kronström det gældende, at Herman Himle blev stillet "ekstremt ledende" spørgsmål, og at en advokat ville have grebet ind.

De tre forhør, der fandt sted i januar, august og november 2016 blev stablet på benene, efter at Herman Himle havde sendt en række sms'er til sin ekskone.

20-årige Klaus Schelke og 22-årige Bettina Taxis blev fundet dræbt ombord på Viking Sally i 1987. 
20-årige Klaus Schelke og 22-årige Bettina Taxis blev fundet dræbt ombord på Viking Sally i 1987.
 Foto: Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix

Heri skrev han blandt andet, at han havde begået drab uden at blive straffet for det.

Det var om natten den 28. juli 1987, at det unge, tyske par havde lagt sig til at sove i soveposer på helikopterdækket af "Viking Sally". Klaus Schelke vågnede aldrig igen, mens Betina Taxis fik varige mén af sine kvæstelser.

Med en slaggehammer blev de ifølge politiet slået i hovedet igen og igen.

Den første til at slå alarm om den blodige scene var en 18-årig dansk spejderdreng, der siden har ændret navn til Herman Himle.

Herman Himle blev sidste sommer frikendt for dobbeltdrabet ombord på Viking Sally. Nu undgår han en tur i landsretten, da den finske anklamyndighed har droppet sagen
Herman Himle blev sidste sommer frikendt for dobbeltdrabet ombord på Viking Sally. Nu undgår han en tur i landsretten, da den finske anklamyndighed har droppet sagen
 Foto: Roni Lehti/AFP/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold