Krimi6. november 2019

Dreng måtte gå i 6 timer efter hjælp efter han så sin familie blive myrdet

Mandag blev mindst tre kvinder og seks børn brutalt dræbt, og nu er det kommet frem, at en ung dreng måtte gå hele seks timer efter massakren for at få hjælp
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-11-06_kl._09.12.41.png
 (Foto: Privat)

Efter at have overværet sin familie blive brutalt myrdet måtte en blot 13-årig dreng vakle 20 kilometer gennem et farligt område for at få hjælp til de overlevende.

Det skriver People.

13-årige Devin Blake Langford var en af de 14 børn og tre kvinder, der på brutal vis blev angrebet og skudt ned nær grænsen mellem Mexico og USA mandag.

Efterfølgende måtte Devin gå 20 kilometer gennem et hårdt og uvejsomt terræn for at skaffe hjælp til sine sårede familiemedlemmer.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-06_kl._09.36.26.png

På GoFundMe er der oprettet en indsamling til ofrene og deres pårørende. Foto: GoFundMe

Mindst tre kvinder og seks børn blev på brutal vis dræbt i angrebet, der fandt sted, da familiemedlemmerne kom kørende i tre biler.

Mens nogle af familiemedlemmerne var på vej til et bryllup, var andre på vej tilbage mod den amerikanske grænse.

Pludseligt blev der åbnet ild mod de tre biler, og der blev ifølge flere medier affyret så mange skud, at en af bilerne endda brød i brand.

Rhonita Miller og fire af hendes børn – hendes seks måneder gamle tvillinger Titus og Tiana, hendes 10-årige datter Krystal og 12-årige søn Howard – blev alle dræbt.

To andre mødre Dawna Langford og Christina Langford Johnson blev også skudt og dræbt – det samme blev Dawnas sønner på 11 og tre år også.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-06_kl._09.36.02.png

På GoFundMe er der oprettet en indsamling til ofrene og deres pårørende. Foto: GoFundMe

Det var Christinas søn Devon, der vaklede gennem terrænet i seks timer for at skaffe hjælp til familie.

I de timer lykkedes det ham at tilbagelægge hele 20 kilometer i sit desperate forsøg på at skaffe hjælp til sin familie. Da han nåede hjem, slog familiemedlemmer alarm til myndighederne, der gjorde det grufulde fund ved de tre biler.

De børn, der overlevede angrebet, er nu enten indlagt på hospitalet eller genforenet med andre familiemedlemmer.

De dræbte var ifølge flere medier alle medlemmer af den såkaldte LeBarón-familie, der er en mormonsk familie med både mexicanske og amerikanske statsborgere.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-06_kl._09.36.15.png

På GoFundMe er der oprettet en indsamling til ofrene og deres pårørende. Foto: GoFundMe

Familien har i årevis boet i det nordlige Mexico på grænsen mellem delstaterne Chihuahua og Sonora.

Pårørende til familien har fortalt, at de mistænker, at de mange skud blev affyret, fordi gerningsmændene forvekslede bilerne med medlemmer af et berygtet narkokartel.

Myndighederne har ikke offentliggjort, hvad de mener er motivet til massakren – og de har heller ikke nævnt, om de har nogle gerningsmænd i søgelyset.

FBI arbejder lige nu sammen med de mexicanske myndigheder i et forsøg på at opklare den tragiske sag.

Sponsoreret indhold