Krimi15. december 2019

Dreng forsvundet i 25 år: Her er jeg!

I december 1994 blev en lille dreng meldt savnet af sin mor, efter han forsvandt i et indkøbscenter. Nu hævder en mand, at han er den forsvundne D'Wan Sims, som har været væk i 25 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dwan-sims.jpg
 Foto: NATIONAL CENTER FOR MISSING AND EXPLOITED CHILDREN

For 25 år siden skete en forældres værste mareridt for Dwanna Harris, da hendes bare fire år gamle søn, D'Wan Sims, forsvandt.

Drengen var med sin mor ude at shoppe i en indkøbscenter, da hun mistede ham af syne. Efter længere tid eftersøgning i centeret besluttede hun sig for at melde ham savnet.

Den 11. december i år var det 25 år siden, at D'Wan Sims forsvandt sporløst, men nu kan mysteriet muligvis snart få en ende.

Få dage før 25-årsdagen for D'Wan Sims' forsvinden var der nemlig en mand, som henvendte sig til politiet i byen Lovonia, som ligger i staten Michigan.

Han mener, at han er den forsvundne D'Wan Sims, og derfor har han henvendt sig til ordensmagten.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dwan-sims.jpg
 Foto: NATIONAL CENTER FOR MISSING AND EXPLOITED CHILDREN

Billedet til venstre er D'Wan Sims, som han så ud, da han forsvandt. Billedet til højre er sådan, som det formodes, at han ser ud den dag i dag (Foto: NATIONAL CENTER FOR MISSING AND EXPLOITED CHILDREN)

Før manden, som selv siger, at han er 25 år gammel, henvendte sig til politiet og hævdede, at han er D'Wan Sims, havde han skrevet om det på de sociale medier. Det har fået politiet til at rynke på næsen.

- Det er meget underligt, fordi da han kom her, ville han have, at det hele var meget fortroligt, men så finder jeg ud af, at han har siddet og snakket om det på de sociale medier, siger Ronald Taig fra Livonia Politi ifølge People.

Sikrer DNA

Selv om flere ting stikker ud i sagen, valgte politiet alligevel at tage en DNA-prøve fra manden, som hævder at være den forsvundne D'Wan Sims.

Det er dog ikke det eneste besynderlige i sagen, at en mand nu hævder at være den forsvundne dreng. Da D'Wan Sims forsvandt var der flere ting, som undrede politet.

Hans mor, Dwanna Harris, forklarede nemlig, at hendes søn var med hende i et indkøbdscenter, da han forsvandt. Problemet er bare, at samtlige kameraer fra centeret viser, at Dwanna Harris var alene.

Der er endnu ikke kommet svar på DNA-prøverne, som skal vise, om manden i virkeligheden er den forsvundne D'Wan Sims.

Sponsoreret indhold