Krimi23. oktober 2022

Dramatisk video: Røvere smadrer sig vej ind i smykkebutik

Overvågningvideo har fanget momentet, hvor tre røvere skyer ingen midler for at komme ind og slippe afsted med smykker for et svimlende beløb
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Overvågningvideo fra en smykkebutik viser hvordan tre røvere på kort tid smadrer sig ind i butikken. Efter kort tid slipper røverne afsted med smykker og ure til millioner.
 Foto: Politi

"Vi lister os af sted på tå, når vi går ud og røver," sådan lyder en klassisk, dansk sang om tre røvere.

Det er dog yderst tvivlsomt, om tre røvere fra millionbyen New York har ladet sig inspirere af den fremgangsmåde.

Overvågningsvideo fra en smykkebutik i New York viser nemlig, at de tre personer får adgang til butikken ved at bruge en kæmpe forhammer til at smadre indgangspartiet.

Det voldsomme tyveri fandt sted i weekenden natten til lørdag på Manhatten i New York, USA.

Røverne formåede at komme afsted med smykker og ure for et millionbeløb.

Det skriver New York Post.

Overvågningsvideo fra butikken viser, hvordan de tre røvere får adgang til butikken ved at smadre de sikrede ruder, der udgører indgangspartiet.

De fortsætter derefter deres ødelæggelser inde i butikken, hvor montrerne med de dyre smykker og ure ligeledes får sig en tur med forhammeren.

De tre røvere befinder sig inde i butikken i omkring 35 sekunder, før de slipper afsted med ure og smykker for millioner.
De tre røvere befinder sig inde i butikken i omkring 35 sekunder, før de slipper afsted med ure og smykker for millioner.
 Foto: Politi

I ren julemandsstil render røverne rundt sække, hvor tyvekosterne bliver smidt i.

Efter 45 sekunder er røverne på vej ud af butikken - endda med den store forhammer under armen.

- En fuld opgørelse over de stjålne ure og smykker er endnu ikke færdiggjort.

- Det estimeres, at røverne er sluppet afsted med tyvekoster for over 500.000 dollars (cirka 3,8 millioner kroner red), har politiet i New York udtalt i forbindelse med efterforskningen.

Røverne flygtede efter tyveriet i en grå eller sølv bil.

Sponsoreret indhold