Krimi20. november 2019

Dramatisk video: Her redder politiet kidnappet pige

51-årige Michael Webb er blevet idømt fængsel på livstid for kidnapning af en lille 8-årige pige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/redning.jpg
 Foto: Fort Worth Police

Videoen af det dramatiske og hjerteskærende øjeblik, hvor politiet slår en hoteldør i Texas ind for at redde otteårige Salem Sabatka, er netop blevet offentliggjort.

Den lille pige blev kidnappet ved højlys dag, da hun var sammen med sin mor.

På videoen, der er fra maj, men altså blev offentliggjort af retten forleden, viser betjente fra Fort Worth Police i Texas banke aggressivt på hoteldøren ved WoodSpings Suites.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/salem.jpg
 Foto: Fort Worth Police

(Foto: Fort Worth Police Department)

Det næste øjeblik slår de døren ind i forsøget på at finde den lille pige, der på brutal vis blev snuppet for øjnene af sin mor.

  • - Fort Worth Police Department! Åbn døren, kan man på videoen høre en betjent råbe.

Da døren er blevet slået ned, løber 51-årige Michael Webb ud nøgen.

Han bliver anholdt på stedet af politiet.

Politiet går ind i værelset, hvor de panisk søger efter Salem Sabatka.

Efter det skræmmende fund af blod på sengen finder de den otteårige pige gemt i vasketøjskurven.

  • - Hey! Hun er her! Vi har hende, vi har hende, siger betjenten, mens han samler hende op, dækker hende med et håndklæde og går ud af værelset.

Den hjerteskærende befrielse var afslutningen på et sandt mareridt, som startede, da den unge pige blev bortført omkring klokken 18.40 om lørdagen den 18. maj, mens hun gik med sin mor.

En talsperson fra politiet har tidligere fortalt People, at en bil trillede op ved siden af de to, og en mand snuppede så Salem Sabatka.

Hendes mor forsøgte at hoppe ind i bilen og redde hende, men manden skubbede hende væk og kørte afsted.

Den lille pige blev efter sin befrielse kørt på hospitalet og blev senere genforenet med sin familie.

Michael Webb blev anholdt for kidnapning. I september kørte en to dage lang retssag mod den 51-årige mand, hvor han blev idømt fængsel på livstid.

Under et tre timer langt FBI-interview tilstod Webb, at han kidnappede den lille pige.

Se videoen her:

Sponsoreret indhold