Krimi25. september 2023

Drama på rasteplads: 61-årig slået og sparket af 60-årig

En 60-årig mand blev fredag sigtet for vold efter klammeri med en jævnaldrende mand
Det gik vildt for sig på rastepladsen lidt uden for Vordingborg.
Det gik vildt for sig på rastepladsen lidt uden for Vordingborg.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En rasteplads uden for Vordingborg blev fredag forvandlet til to iltre herres boksering.

En 61-årig mand fra Stege passerede angiveligt lidt for tæt på en parkeret bil. Desværre for ham sad bilens ejer inde i bilen.

Der udbrød derfor noget ordveksling mellem bilens ejer – en 60-årig mand fra Vordingborg – og den 61-årige.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Den 61-årige fik et par slag og skub, så han faldt og slog hovedet.

Så skulle man da tro, at de to herre havde fået rigeligt drama for en fredag aften. Men nej.

Den 60-årige kørte fra stedet, men den forslået 61-årige mand fulgte efter.

På Sydhavnen endte det derfor med endnu et sammenstød mellem de to mænd. Kort efter blev de standset af politiet på Københavnsvej.

Den 60-årige blev anholdt og sigtet for vold. Han blev afhørt på politistationen i Vordingborg, før han klokken 23.22 blev løsladt igen.

Sponsoreret indhold