Krimi8. juni 2020

Drama i zoo: Panda brød ud

Hanpandaen Xing Er i zoologisk have i København satte her til morgen dyrepasserne på overarbejde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200412-102742-5-1920x1080we.jpg
 Foto: Xinhua/SIPA/Ritzau Scanpix

Her til morgen brød en af de to pandaer ud af sit anlæg i zoologisk have i København. Det oplyser Zoo København ifølge Ritzau i en pressemeddelelse.

Det var hannen Xing Er, der slap ud ved at kravle op ad en metalpæl og efterfølgende klemte sig under en eltråd.

Vagtmesteren opdagede den undslupne panda, og den blev derefter bedøvet med en pil og kom tilbage i sin stald.

- Det må naturligvis ikke kunne ske, og vi vil nu gennemgå anlægget minutiøst for at sikre, at det ikke sker igen, siger Bengt Holst, videnskabelig direktør i haven, i en pressemeddelelse.

Det oplyses yderligere, at pandaen ikke kom til skade under forløbet.

Sponsoreret indhold