Annonce
Krimi3 timer siden

Drama i Esbjerg: Truede bilist med macheter

Fire unge mænd er nu anholdt i sagen
Politiet har allerede fanget gerningsmændene. 
Politiet har allerede fanget gerningsmændene.
 Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Annonce

En bilist fik sig lørdag en yderst ubehagelig overraskelse ved Bøndergårdsvej i Esbjerg.

Her blev bilisten berøvet sin bil af fire unge mænd, der truede vedkommende med macheter.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge mediet gik de fire gerningsmænd hen til bilisten, der holdt parkeret på en parkeringsplads, hvorefter de fik truet personen til at forlade bilen.

De fire gerningsmænd, der er mellem 18 og 22 år, nåede dog ikke langt.

Politiet fangede dem nemlig kort tid efter.

- De kører fra stedet, og en patrulje får standset dem på Esbjergmotorvejen i østgående retning, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Jacob Matthiesen til mediet.

Gerningsmændende sidder nu i politiets varetægt.

Annonce

Sponsoreret indhold