Krimi29. november 2019

Drama: Brittas skuespiller-advokat sat på plads af dommeren

Bølgerne går højt fredag formiddag i retssal 60 i Københavns Byret, hvor Britta Nielsen sidder tiltalt for at have svindlet for 117 millioner danske skattekroner.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20181108-140312-l_24mb_0.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Ud over flere vidneafhøringer så lader det til, at også mundhuggeri i den grad er på programmet i dag på den ottende retsdag i sagen mod Britta Nielsen.

Man kunne nærmest se røgen komme ud af retsforkvindens ører, da Britta Nielsen forsvarsadvokat, Nima Nabipour, for fjerede gang afbrød vidnet, der er vicedirektør i Socialstyrelsen.

- Lad os nu lige lade vidnet gøre sætningen færdig, siger Vivi Sønderskov med en hævet stemme.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-388714.jpg
 Foto: Peter Grosen

Nima Nabipour har blandt andet spillet med i DR-serien "Sommer" og TV 2-serien "Anna Pihl" (Foto: Peter Grosen)

Det fik forsvareren, der ved siden af jobbet som forsvarer også er skuespiller, til at udtrykke sin frustration over, at vidnet fik lov til at svare på spørgsmål, som hun angiveligt ikke vidste noget om, eller kun vidste fordi hun havde læst en rapport.

- Hold mund og lad mig tale færdig. Du skal ikke afbryde mig, det er en dårlig ide, vrisser retsformand Vivi Sønderskov, da Nima Nabipour afbryder hende.

- Det her er ikke en amerikansk retssag, hvor folk får lov til at svare ja eller nej. Her behandler vi vidnerne ordentligt. Jeg skal nok styre, understreger retsformanden, da Nima Nabipour vil have vidnet til at svare ja eller nej på hans spørgsmål.

- Jeg troede, at du var færdig, svarer Nima storsmilende, mens han vender blikket på de tilhørende, som for at søge en reaktion.

- Det var jeg ikke, så længe jeg stadig taler, så er jeg ikke færdig, siger hun med hævet stemme.

Mundhuggeriet lader ikke til at gå Britta på, hun sidder roligt på sin plads ved siden af Nima.

Britta Nielsen har tidligere delvist erkendt svindlen. Anklagemyndigheden går efter 12 års fængsel til Britta, hvor de vil have dømt hende for flere forhold for svindel

Sponsoreret indhold