KrimiI går

Dræbte sin hustru og tog sit eget liv: Efterlader sig to børn

Parret efterlader sig to børn, som de sociale myndigheder nu forsøger at hjælpe igennem tragedien
Stemningen på gerningsstedet er naturligvis meget trykket.
Stemningen på gerningsstedet er naturligvis meget trykket.
 Foto: Presse-fotos.dk

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

En dybt tragisk hændelse har rystet Allerød.

Onsdag aften skød en 50-årig mand sin hustru og begik efterfølgende selvmord i parrets fælles hjem.

Nu bekræfter Nordsjællands Politi, at parret efterlader sig to børn.

De sociale myndigheder er blevet involveret og samarbejder med kvindens familie om at tage hånd om børnene, oplyser politiet torsdag formiddag på det sociale medie X.

Drabet og det efterfølgende selvmord fandt sted onsdag aften. Politiet modtog anmeldelsen klokken 22.04 og rykkede ud med en større styrke – blandt andet efterforskere, kriminalteknikere, beredskab og hundepatrulje.

Torsdag morgen kom det frem, at der er tale om drab og efterfølgende selvmord.

Manden har således skudt og dræbt sin kone og efterfølgende begået selvmord med pistol, vurderer politiet.

Politiet har været til stede på adressen hele natten og vil fortsat være det store dele af torsdag. De tekniske undersøgelser og det retslægelige ligsyn blev afsluttet torsdag formiddag.

Parrets identiteter er endnu ikke officielt offentliggjort, men de pårørende er blevet underrettet.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Sponsoreret indhold