Krimi9. oktober 2019

Dræbte elskerinden: Nu er han på banen igen

Den brasilianske målmand Bruno Fernandes blev idømt 22 års fængsel for at bestille et mord. Han afsonede kun seks år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191005-232956-2_22mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Douglas Magno

Bruno Fernandes de Souza er på banen igen.

For seks år siden blev et af Brasiliens største målmandstalenter idømt 22 års fængsel for at stå bag drabet på sin tidligere elskerinde, Eliza Samudio.

En brutal mordsag, der rystede brasilianerne.

Men Bruno Fernandes skulle ikke vente 22 år på at stå foran kassen igen. I februar måned blev han prøveløsladt. Og allerede nu vender han tilbage på grønsværen, han har netop skrevet kontrakt med fodboldklubben Boa Esporte i Brasilien.

Artiklen forsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/000308593928.jpg

Her bliver Bruno Fernandes ført til retten. Foto: Getty Images

Men løsladelsen og kontrakten møder stor modstand i Brasilien og har fået flere af klubbens sponsorer til at trække sig.

Det skriver The Sun og Daily Mail.

Uenighed om søn

Under retssagen i 2013 kom der flere skrækkelige detaljer frem om mordet.

Bruno Fernandes mødte Eliza Samudio til en sexfest. Det var spillerne i fodboldklubben Flamengo, der havde arrangeret festen, har flere brasilianske medier beskrevet.

Kort tid efter begyndte de at date hinanden. Efter tre måneder blev den 25-årige model gravid, hun påstod, at Bruno var faren, men han benægtede.

Sønnen blev døbt Bruninho, der betyder Brunos søn.

Bestialsk drab

En DNA-test viste, at sønnen var målmandens. Alligevel nægtede han at være faren.

Eliza Samudio gik til myndighederne og søgte om børnebidrag. På det tidspunkt var Bruninho fire måneder gammel.

Artiklen forsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/000308650756.jpg

Eliza Samudio sammen Bruninho. Foto: Privatfoto

Omkring samtidig blev Eliza Samudio lokket ind i en bil. Det var nogle venner af Bruno Fernandes, der fortalte modellen, at han ville give hende en lejlighed.

De næste fire dage blev Eliza tortureret i et hus. En politibetjent, der er blevet dømt for mordet, kvalte hende til sidst. Herefter blev hun skåret i småstykker og fodret til rottweilere, der spiste hende. Bruno Fernandes ejede en hundekennel med 10 rottweilere.

Hendes knogler blev støbt ned i et betonfundament til et hus.

Indrømmede alt

I 2010 blev Bruno Fernandes anholdt og sigtet for mordet. Han blev fængslet med det samme. Retssagen begyndte først i 2013.

Her benægtede han alt.

Men politiets kronvidne i sagen fik ham til at indrømme, at han havde bestilt mordet af en bande. Han betalte dem 8000 pund.

Det var hans nevø, der også havde været tilstede under mordet på den 25-årige model.

Bruninho blev fundet efterladt i en fattig bydel i det østlige Brasilien. I dag er han syv år.

I lørdags spillede Bruno Fernandes sin første kamp for Boa Esportes som en fri mand.

Sponsoreret indhold