Krimi13. november 2019

Dræbte eks-kæresten: Nu skal han i kvindefængsel

Den 28-årige kvindemorder Kristoffer har skiftet køn, nu får han lov til at afsone i et kvindefængsel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191112-164933-7_34mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Joakim Nordlund

28-årige Kristoffer Johansson, der nu hedder Kim Marie, har fået lov til at afsone resten af sin fængselsstraf i kvindefængslet i Hinseberg.

Den berygtede kvindemorder skal dermed nu afsone i et kvindefængsel for mordet på sin ekskæreste.

I 2013 forsvandt 20-årige Vatchareeya Bangsuan sporløst fra byen Boden under en løbetur.

Det skriver den svenske avis Expressen.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/vatchareeya_bangsuan.jpg

Den kun 20-årige kvinde blev dræbt af sin ekskæreste med knivstik. Foto: Privat

Efter 14 dages intens politijagt fandt politiets sporhunde den unge kvindes ligdele. De lå spredt ud i de store skovområder omkring byen, der ligger i det nordlige Sverige tæt på den finske grænse.

Et blodspor førte politiet til morderen. Ved en ødegård fandt man dna og blod. Det gik direkte hjem til den dengang 22-årige ekskæreste Kristoffer Johansson.

Først blev han idømt 14 års fængsel, men ved landsretten i blev han idømt 10 års fængsel for mordet på Vatchareeya Bangsuan. Hun blev dræbt med knivstik, og herefter parterede han hende på en bestialsk måde.

Skiftede køn

I dag hedder han ikke længere Kristoffer. Under afsoningen af den 10-årige fængselsstraf fandt han ud af, at han hele sit liv havde været misforstået.

Artiklen forsætter under billedet.

Den nu 28-årige mand har nu gennemgået en kønskorrigering, som det kaldes i Sverige. Han ansøgte om at modtage hormonbehandlinger på sygehuset Karolinska. Ansøgningen blev godkendt.

- Jeg har hormonplastre på, der giver mig østrogen. Samtidig får jeg også testosteron-blokker. Det gør jeg, fordi jeg er i gang med en kønsskifteproces, fortalte Kim Marie til svensk TV 3.

Chikane

Ifølge Kim Marie er hun blevet chikaneret i det fængsel, hvor hun indtil forrige mandag sad indespærret.

I august måned røg endnu en ansøgning af sted. Denne gang med en anmodning om at afsone i kvindefængslet i Hinsberg.

’Jeg bliver seksuelt chikaneret af de mandlige indsatte’, skrev den nu 28-årige kønsskifte-opererede kvinde i ansøgningen.

På det tidspunkt fandt man det ikke muligt at flytte fangen.

’Baseret på en samlet vurdering i sagen, er der ikke fundet tilstrækkeligt med årsager til at flytte afsoningssted. Fængslet i Västervik Norra anses for at være passende for resten afsoningsperioden…’, skrev den svenske kriminalforsorg.

Kort tid efter ankede Kim Marie afgørelsen. Nu er det blevet til en tilladelse til at afsone i kvindefængslet, skriver den svenske avis Aftonbladet.

Det forventes at kvindemorderen bliver prøveløsladt i starten af næste år, efter kun at have afsonet seks år af sin straf på 10.

Sponsoreret indhold