Krimi19. marts 2019

Dræbte Airbnb gæst: Kunne ikke betale regning på under 1000 kroner

I Australien er en Airbnb-vært blevet idømt 11 års fængsel for at dræbe sin gæst, der ikke kunne betale sin regning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-03-19_08_42_17-billeder.jpg
 Foto: MEGA

Tre australske mænd er blevet dømt for drabet på Ramis Jonuzi.

Mordet skete i forstaden Brighton East, der ligger lige uden for Australiens næststørste by Melbourne.

I 2017 havde havde 36-årige Ramis Jonuzi lejet sig ind gennem det populære husudlejnings-tjeneste Airbnb. Lejligheden var ejet Jason Colton, der delte den med to værelseskammerater.

Mandag blev Jason Colton idømt 11 års fængsel for drabet på Ramis Jonuzi ved Højesteretten i Melbourne. Han tilstod at have begået uagtsomt manddrab.

Det skriver BBC.

Det kom frem under retssagen, at brolæggeren Ramis Jonuzi skulle betale 210 australske dollars (948 kroner, red.) for 10 overnatninger. En regning som han ikke kunne betale.

- Du slog ud efter ham, tog fat i hans krave, snurrede ham rundt og smed ham ind i væggen, sagde dommer Elizabeth Hollingworth under retssagen.

Jason Colton tævede den 34-årige Ramis, da han opdagede, at han var på vej til smutte for regningen. Sammen med sine to værelseskammerater, der holdt brolæggeren nede, slog Jason Colton ind til Ramis Jonuzi blev bevidstløs.

Herefter trak de ham ud foran huset på græsplænen. Her forsatte volden.

Sidste år tilstod de to værelseskammerater Craig Levy og Ryan Smart tilstod sidste år og fik henholdsvis syv og otte års fængsel.

- Selv efter at du var klar over, at han var død, kaldte du hr. Jonuzi et dumt svin, affald, en junkie og en, som fik, hvad han fortjente, fortalte Elizabeth Hollingworth i retssalen.

Samtidig kaldte hun drabet for kujonagtigt, ondskabsfuldt og uprovokeret.

Jason Colton kan ikke blive prøveløsladt under de første otte år af sin straf.

Sponsoreret indhold