Krimi5. september 2023

Drabssigtet hængt ud på de sociale medier: "Brænd i helvede"

Det er ikke milde ord, der bliver kastet i kommentarerne til den 24-årige drabssigtedes billeder på Instagram
Politiet blev 3. september kaldt ud til adressen i Gellerup Parken.
Politiet blev 3. september kaldt ud til adressen i Gellerup Parken.
 Foto: presse-fotos.dk

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til kmr@sh.dk

Søndag aften blev en 24-årig mand anholdt og sigtet for drabene på to unge kvinder i Aarhus bydelen Brabrand.

Han nægter sig skyldig, men blev varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger. Og under grundlovsforhøret blev han beskyttet af et navneforbud.

Men det afholder ikke offentligheden i at dømme den 24-årige mand.

"Nettets folkedomstol" er nemlig allerede i fuld gang på den unge mands Instagram-profil.

"Må gud tage dig din lille æreløse".

"Føj forhelvde din klamme idiot, fucking morder. Brænd i helvede".

"Din fucking bøsse du ligner jo slt andet end et menneske din kujon hvem er DU til at tage 2 unge pigers liv !!! Rotte".

Det er bare nogle af de kommentarer, der sidden mandens anholdelse søndag aften, er rullet ind.

Sagen begyndte for alvor at rulle, da en 18-årig kvinde blev fundet livløs i en lejlighed i Gellerup Parken i Brabrand søndag aften. 1,5 måned forinden var en 23-årig kvinde fundet livløs i selvsamme lejlighed. Hun blev erklæret død fire dage efter på hospitalet.

Politiet fandt ved den lejlighed ikke anledning til at rejse en efterforskning.

Politiet anholdte og sigtede den 24-årige mand for drab på både den 18-årige og den 24-årige kvinde.

Han er sigtet for på en p.t. ukendt måde, formentlig ved forgiftning, at have dræbt de to kvinder. Ifølge anklageren skulle der være tale om piller eller euforiserende stoffer.

Subsidiært er han sigtet for vold af særlig rå, brutal og farlig karakter med døden til følge.

Sidstnævnte betyder kort og godt, at anklagemyndigheden vil gå efter at rejse tiltale for den rå vold, hvis man ikke lykkes med at rejse tiltale for forgiftningen.

Specialanklager ved Østjyllands Politi Jesper Rubow fortæller nu til TV 2 Østjylland, at politiet står foran et omfattende efterforskningsarbejde.

Derudover fortæller Jesper Rubow også til TV 2 Østjylland, at den 24-årige har haft en relation til de to afdøde kvinder – og drabene ifølge specialanklageren fundet sted i et misbrugsmiljø.

– Jeg kan sige, at der er en relation mellem den sigtede og henholdsvis den ene og den anden kvinde. Begge drab er sket i den lejlighed, han har tilknytning til (på Gudrunsvej i Brabrand, red.). Det er sket i et misbrugsmiljø, og det er vores vurdering, at drabene er sket med forgiftning, lyder ordene fra Jesper Rubow.

SE og HØR har tidligere skrevet, hvordan den drabssigtede for to uger siden skrev "jeg savner dig" til flere af sin afdøde venindes billeder på Instagram.

Sponsoreret indhold