Krimi21. november 2019

Dømt: Voldtog sin 12-årige stedsøster igennem flere år

En 23-årig er i dag blevet idømt over fem års fængsel for voldtægt begået mod sin stedsøster
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20140221-100640-5_51mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Fra november 2014 til oktober 2017 må livet for en 12-årig pige have været et sandt helved.

I den periode udsatte hendes stedbror, som boede under samme tag, hende nemlig for adskillige voldtægter og andre seksuelle forhold end samleje.

Stedsøsteren var under 12 år på gerningstidspunkt.

Det skriver anklagemyndigheden ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge Ekstra Bladet gik anklagefuldmægtig Ulrik Birch efter en fængselsstraf på syv år, fordi offeret var under 12 år, da hun var offer for stedbrorens uhyggelige gerninger.

Den 23-årige mand skulle angiveligt også have udøvet vold mod stedsøsteren, da han ved flere lejligheder holdt hende fast eller trak hende ind til sig for at gennemføre samlejet, selvom hun forsøgte at gøre modstand.

Han blev idømt fem år og seks måneders fængsel. Han ankede dommen på stedet og blev fængslet direkte efter sagen.

Sponsoreret indhold