Krimi25. august 2020

Dømt til fængsel: Blæste 13 liter luft ind i vens numse

Fire nordmænd er blevet idømt fængselsstraffe, efter de alle var med til at blæse 13 liter luft ind i deres sovende ven med en kompressor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190224-182607-5_46mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

En livsfarlig prank, der involverede en kompressor og en fuld mand, har kostet fire norske venner en fængselsdom.

Mændene, der alle var medlemmer af den samme ungdomsorganisation, var i efteråret 2018 til den samme fest.

En af de fem venner faldt dog i søvn under festen– og det skulle han aldrig have gjort.

Mens han sov, tog de andre mænd - der alle er i 20’erne - et mundstykke fra en kompressor og satte den op mod den sovende vens numse.

Herefter blæste de 13 liter luft op i manden, mens de filmede overgrebet.

Det skriver Stavanger Aftenblad.

Den livsfarlige spøg skabte efterfølgende store fysiske og psykiske problemer for den unge mand.

Overgrebet blev anmeldt til politiet, som efter kort tid fik tiltalt alle personerne.

Ifølge norske aviser er to af mændene nu blevet idømt ubetinget fængsel i seks og fire måneder, hvor den hårdeste straf gik til manden bag ideen.

De to andre blev idømt betingede fængselsstraffe på syv måneder. En femte slap med en bøde på 10.000 kroner.

Alle mændene har nægtet sig skyldige i anklagerne om grov legemsbeskadigelse.

I stedet har de forklaret, at der var tale om en spøg, som de ofte gjorde mod de personer, som faldt i søvn under festerne.

Den forklaring hoppede dommerne dog ikke på.

I stedet mente dommeren, at offeret var forsvarsløst, idet han lå og sov, da overgrebet fandt sted.

Sponsoreret indhold