Krimi8. april 2024

To dømt for drab på "Jordbærrets" mor

To personer blev mandag i Uppsala byret i Sverige dømt for drabet på en 58-årig kvinde

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Kvinden blev skudt og dræbt i sit hjem natten til den 7. september sidste år.

Hun var ifølge mediet Aftonbladet mor til bandelederen Ismail Abdo, der også er kendt under navnet "Jordbærret".

Drabet udløste ifølge nyhedsbureauet NTB en række hævnangreb i efteråret sidste år.

De dømte er en 20-årig mand og en 16-årig dreng.

Den 20-årig er blevet idømt en livstidsdom og udvisning. Den 16-årige får fire års lukket "ungdomspleje", der er en straffeform i Sverige for unge kriminelle.

Sponsoreret indhold