Krimi24. december 2021

Døende Tobias mishandlet af sine bødler: Fik peberspray og energidrik i ansigtet

Anklagemyndigheden har nu rejst tiltale for vold med døden til følge mod fire unge mænd efter dødeligt overfald i Horsens
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ed1e15db-9e26-4185-b75e-07b501e291f1.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

Fire mænd i alderen 21-30 år skal nu stilles til ansvar for, at 20-årige Tobias Sebastian Jødal mistede livet efter et brutalt overfald i Horsens i maj.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har rejst tiltale mod mændene, som er anklaget efter straffelovens bestemmelse om vold med døden til følge.

Det var ifølge anklageskriftet planer om at begå et røveri, som 11. maj fik de fire mænd til at køre fra Vejle til Horsens i en BMW X5, hvor de opsøgte Tobias Sebastian Jødal.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/e2424866-040e-4bf1-9ba9-a5012b79efc5.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

Her ses bilen, som Tobias blev smidt ind i bagagerummet på. Den kørte galt her på torvet i Horsens under kidnapningen af den nu døende unge mand. Foto: Presse-fotos.dk

De havde aftalt at mødes med ham klokken 16.15 i Sølvgade, men det viste sig, at han ikke havde noget af værdi på sig, og de fire er derfor anklaget for røveriforsøg.

Men det var kun indledningen på den skæbnesvangre kriminalitet, som Tobias Sebastian Jødal skulle blive offer for. Ifølge anklageskriftet blev Jødal slået i hovedet, så han først slog hovedet ind i BMW'en og derefter i asfalten.

Liggende på jorden fik Jødal sprøjtet Peberspray i ansigtet - han var ifølge anklageskriftet bevidstløs.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/b0925295-f517-4668-95a0-035a850a7f96-1024x768.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

Dødsfaldet udløste protester mod den meningsløse vold, som de fire, der nu er tiltalt i sagen, angiveligt har ansvaret for. Foto: Presse-fotos.dk

Holdt kunstigt i live

De fire er anklaget for at have smidt ham i bilens bagagerum, hvor de hældte energidrikken Red Bull i ansigtet på ham.

Jødal fik blødninger i hjernen, og på hospitalet i Aarhus blev han erklæret død 17. maj, efter at lægerne i nogle dage havde holdt ham kunstigt i live. Anklagemyndigheden mener, at de fire derfor kan dømmes for vold med døden til følge.

Mændene er desuden anklaget for at have efterladt Jødal i hjælpeløs tilstand, i forbindelse med at de stak af fra bilen, efter at den var kørt galt på Nørretorv i Horsens.

Mindst fire års fængsel

Ulykken skete ifølge anklageskriftet, da BMW'en kørte ind i en sten. En af de tiltalte, en 25-årig mand, var ifølge anklagemyndigheden fører af bilen. I den forbindelse er han desuden tiltalt for at have overtrådt færdselsloven.

Sagen mod de fire vil blive behandlet ved Retten i Horsens senere på året. Anklagemyndigheden har rejst sagen som en nævningesag, hvilket indikerer, at man vil gå efter en straf på mindst fire års fængsel til i hvert fald en af de tiltalte.

De fire blev anholdt løbende i dagene efter ugerningen og har siddet fængslet siden. Også en 28-årig kvinde blev dengang anholdt og sigtet for at have hjulpet til med flugten. Hende er der ikke rejst tiltale mod.

Sponsoreret indhold