Krimi25. marts 2024 (opd. 26. marts 2024)

Død person fundet på strand

En ravsamler gjorde mandag morgen det uhyggelige fund

SENESTE: Der er muligvis tale om en savnet kvinde fra Esberg

Tidlig mandag morgen blev en livløs person fundet i vandkanten mellem Fjaltring og Ferring.

Det oplyser vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Det var en ravsamler, der mandag morgen gjorde det uhyggelige fund. Politiet formoder ifølge det lokale medie, at der er tale om en kvinde.

- Men personen har ligget i vandet i et godt stykke tid, så det er ikke lykkedes os at identificere vedkommende endnu, siger Ole Vanghøj.

Politiet arbejder derfor nu på at fastlægge, hvem personen er.

Sponsoreret indhold