Krimi31. august 2023 (opd. 2. november 2023)

Død efter mystisk svampemåltid: Nu afslører sønnen den sidste besked

Sønnen til det par, der døde efter at have spist en dødeligt svampemåltid, har afsløret sin mors sidste besked
Don og Gail mistede begge livet efter måltidet
Don og Gail mistede begge livet efter måltidet
 Foto: Privat

SENESTE: Nu er hun anholdt

LÆS OGSÅ: Efter fatal familiefrokost: Nu taler Erin Patterson

Mens hun lå døende på hospitalet, efter at have spist et forgiftet måltid, delte Gail Patterson en sidste besked i sin families gruppechat.

"Masser af kærlighed til jer alle", skrev hun.

Det srkiver det australske medie News.com.au

Den sidste besked blev delt af hendes søn Simon Patterson til forældrenes mindechøjtidelighed.

Simons ekskone, Erin Patterson, havde 29. juli inviteret sine tidligere svigerforældre sammen med Gails søster og mand til forkost i Leongatha i Victoria.

Simon var også inviteret, men kunne ikke komme.

Efter Erin havde serveret beef Wellington blev Don, Gail og Heather hastet til hospitalet. De døde alle kort tid efter.

Søsterens mand er stadig indlagt i kritisk tilstand, han venter på at få en levertransplantation.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-17/erin-patterson.png
48-årige Erin Patterson mistænkes for at have forgiftet sine frokostgæster.
 Foto: Twitter

Det er senere kommet frem, at retten formentlig indeholdt den særdeles giftige grønne fluesvamp.

Under begravelsen, mens regnen styrtede ned over de mange gæster, der var kommet for at mindes Don og Gail, fortalte sønnen, hvordan forældrene altid var "et hold, der arbejdede sammen livet igennem".

- Det, at de døde samtidig passer meget godt, fordi det passer på deres tosomhed, som par arbejdede de altid sammen og voksede sammen.

Australske Erin er mistænkt for at have forgiftet frokostgæsterne, men selv har hun forklaret, at hun købte svampene i et supermarked og hos en asiatisk købmand.

Det er altså nu uvist, hvorvidt Erin serverede retten uvidende om, at den indeholdt giftige svampe, eller om det var en bevidst handling.

Sponsoreret indhold