Krimi19. marts 2021

DMI: Forårsvejr i weekenden

Weekenden starter i det kolde, men temperaturerne arbejder sig op, og søndag kan blive en reel forårsdag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foraarritzau.jpg
 Foto: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix

Marts er ofte ensbetydende med ustadigt vejr, hvor vinteren endnu ikke helt er klar til at give slip, mens det lune forår presser sig på - og denne weekend er bestemt ingen undtagelse.

Fredagen starter med både sne og slud flere steder, men i løbet af dagen vil det klare op, og der bliver mellem to og fem graders varme.

Det skriver DMI.

Lørdag bliver det lidt varmere - mellem tre og ni grader - mens der flere steder vil komme både regn og skyer i løbet af dagen.

Natten til søndag ser det dog ud til at klare op, og vi kan se frem til en god forårsdag som afslutning på weekenden.

DMI forventer masser af sol i hele landet og temperaturer helt op til 10 graders varme.

De lune temperaturer vil givet vis fortsætte ind i starten af næste uge også.

Sponsoreret indhold