Krimi20. november 2020

Direktør: Vaccine kan være på markedet i december

Hvis alt går vel, kan der være en coronavaccine på markedet allerede i december, mener medicinal-direktør
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pfizer2.jpg
 Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

Det er sød julemusik i ørerne, der kommer fra direktøren i den tyske medicinalvirksomhed BioNtech.

Hvis altså hans forudsigelser holder. Ugur Sahin, der også er virksomhedens medstifter, oplyser nemlig til nyhedsbureauet AFP, at de vil sende deres coronavaccine på markedet allerede i december.

Det skriver tv2.dk.

BioNtech og den amerikanske medicinalvirksomhed Pfizer har samarbejdet om vaccinen, og de vil søge om en nødgodkendelse allerede fredag.

- Vi vil måske være i stand til at levere vaccinen i december, hvis alle arbejder tæt sammen, siger Ugur Sahin til AFP.

Han fortæller også, at hvis regeringer, medicinalfirmaer og andre involverede arbejder tæt sammen, kan op mod 70 pct. af befolkningen være vaccineret inden efteråret 2021.

TV2´s EU-korrespondent Lotte Mejlhede mener dog, at man skal tage udmeldingen med et gran salt, da der er mange processer i EU, vaccinen skal igennem først.

Sponsoreret indhold