Krimi13. marts 2020

Direktør i SSI: Vi var for optimistiske

Den faglige direktør for Statens Serum Institut (SSI) erkender nu, at de ikke havde indset alvoren af coronasmittens evne til at sprede sig, og at de var for optimistiske i deres udmeldinger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200226-160422-4_68mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Mens hjulene på corona-bussen på nuværende tidspunkt bare buldrer derudad, så er der nogen der har tid til at stoppe op og se tilbage.

Direktør for SSI erkender nemlig nu overfor Berlingske, at han 27. februar var for optimistisk i forhold til spredningen af Coronavirus. Her var kun én person smittet, og han er siden hen blevet rask.

Her sagde han til Jyllandsposten, at hans ”mavefornemmelse” fortalte ham, ”at det ikke ville udvikle sig slemt i Danmark”.

Meget er sket siden, hvor tallet af smittede har taget fart, mens regeringen har lukket det meste af Danmark fuldkommen ned i forsøget på at stoppe corona fra sprede sig mere.

  • - Vi var tydeligvis for optimistiske i vores udmeldinger på det tidspunkt. Men jeg fortryder ikke, hvad jeg har sagt. Husk på, at det ikke alene var vores vurderinger, siger Kåre Mølbak ifølge Ritzau til Berlingske.

  • Han påpeger dog, at myndighederne handlede på baggrund af den viden, som var tilgængelig på det tidspunkt. Og meget er sket siden da.

    Ifølge direktøren var risikovurderingerne baseret på tal Kina, WHO (Verdens sundhedsorganisationen) og det europæiske venter for sygdomsforebyggelse.

    Berlingske skriver også om flere andre eksperter, der på det tidspunkt sammenlignede corona med en ganske almindelig influenza.

    Netop det advarede statsminister Mette Frederiksen folk fra at tro, da hun onsdag tonede frem på skærmen og bad danskerne, om at tage situationen særdeles alvorlig.

    På pressemødet torsdag afviste chefen for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, at de danske myndigheder undervurderede situationen med spredning i Danmark.

    • - I bagklogskabens lys, tror jeg ikke, at jeg kan se, at vi har begået voldsomme fejl i forhold til vores risikovurdering og indrejsescreening. Det har været på et solidt grundlag, sagde Brostrøm på det daglige pressemøde.

    Fredag morgen er der 674 bekræftede smittede i Danmark.

    Sponsoreret indhold